Klarlund Axel Towers

Klarlund A/S

Klarlund Axel Towers Klarlund Axel Towers Klarlund Axel Towers Klarlund Axel Towers

Projekt Info

Ole Hagen arkitekter har designet Klarlunds nye ur- og smykkebutik i Axel Towers. Indretningen bygger videre på det unikke nordiske univers, som vores indretningsarkitekter udviklede til Klarlunds butik i Østergade.

De eksklusive materialer og inventaret er tilpasset bygningens særlige cirkulære arkitektur, og drager paralleller til urets form og bevægelse. Motivet står tydeligt frem ved den runde udstillingsdisk som prydes af en specialfremstillet messinglysekrone der er inspireret af urværkets mekaniske dele.

Butikkens loft bryder cirkelformerne i et tredimensionelt pixeleret etruskerforbandt opbygget af gyldne kassetter. Kundeskranken er udført i facetslebet hvid corian og markerer sig foran den buede udstillingsvæg beklædt med børstet egetræsfinér. Målet har endnu en gang været at give den besøgende muligheden for at udforske de mange smykke- og urmærkers særskilte identiteter i én samlet atmosfære, der huskes som noget helt særligt for Klarlund.

Ole Hagen arkitekter har udført opgaven som totalrådgiver i samarbejde med Balslev ingeniører.