Hero Gears, idéoplæg

Hero Gears a/s

Hero Gears, idéoplæg Hero Gears, idéoplæg Hero Gears, idéoplæg Hero Gears, idéoplæg Hero Gears, idéoplæg

Projekt Info

Hero Gears producerer præcisionsdele og tandhjul til et stort antal internationale kunder. Ole Hagen arkitekter har udarbejdet forslag til nye produktions- og administrationsfaciliteter for virksomheden, der ønsker at skifte lokation fra Rødovre til Ishøj.

Bygningens udformning er inspireret af Hero Gears produktion af skulpturelle tandhjul. Det arkitektoniske hovedgreb er således bearbejdet som en komposition af store tandhjul, der forbindes eller griber ind i hinanden. Denne tematik danner et naturligt grundlag for en additiv arkitektur, hvor der let og elegant kan tilføjes nye bygningsafsnit, hvis virksomheden får brug for at udvide kapaciteten.

Facaderne beklædes med markante stålprofiler der matcher byggeriets store skala og bidrager til en robust og industriel karakter. Stålprofilerne drager åbenlyst paralleller til tænder på et tandhjul. I henhold til lokalplanens bestemmelser fremstår profilerne i en forskelligartet bearbejdning med og uden perforering. Dermed dannes en varierende transparens og farveskift over længere facadeforløb. I bygningens øverste etage bag de perforerede stålprofiler, kan integreres en aktiv lysinstallation i form af LED-rør som roligt pulserer mod nattehimlen og sætter ”tandhjulet” i bevægelse. Med tandhjulet som gennemgående tema skabes et tydeligt DNA i bygningens arkitektur, som både rationelt og visuelt understreger Hero Gears identitet.