Boutique Bolou Gioielli - udvidelse

Bolou aps

Boutique Bolou Gioielli - udvidelse Boutique Bolou Gioielli - udvidelse Boutique Bolou Gioielli - udvidelse

Projekt Info

Ole Hagen arkitekter har disponeret og designet udvidelsen af smykkeforretningen Boutique Bolou Gioielli i Charlottenlund. Butikken er udvidet til det 3 dobbelte. Ligeledes er smykkeværkstedet udvidet, der visuelt sammenbindes af et glasparti i væggen mod butikken. Vores indretningsarkitekter har revitaliseret den skarpe og enkle linje fra butikkens eksisterende design, som vi udviklede for snart 10 år siden. Det minimalistiske og kontrastfyldte brune og cremehvide koncept er udført i raffinerede materialer i form af glas, læder og sprøjtelakerede paneler, som lader de eksklusive smykker stå frem uden unødig påvirkning fra omgivelserne. Den nye butik har givet plads til et privat kunderum, hvor kunder der ønsker diskretion kan sidde uforstyrret og prøve smykker. Kunderummet kan aflukkes af store skydedøre med aktivt glas, der vha. elektrisk strøm skifter fra klart til mat. Udformningen henleder tankerne til de japanske tehuse opbygget af rispapirvægge.